Der er især to ting, som adskiller web-tv fra traditionelt tv: Frihed og billedkvalitet. Friheden er fremforalt web-tv’ets store styrke. Og friheden gælder for både brugeren og producenten. Brugeren kan se programmerne når det passer hende, der er et større udvalg at vælge imellem og det er som oftest billigere at bruge end det almindelige kabel-tv. For producenten ligger friheden i produktionsomkostningerne, tidskravet og muligheden for at nå en enorm målgruppe. Det er en billigere distributionskanal at bruge nettet, det er ikke strengt nødvendigt at overholde længden af programmet (28 minutter kan blive til 32 minutter, f.eks.) og med nettet er man ikke begrænset til kun at ramme abonnenterne af programpakken hos kanaludbyderne. Med nettet er markedet i princippet globalt.

De billigere produktionsforhold er sådan set en lav barriere, hvilket også gør markedet kaotisk. Alle med en mobiltelefon med indbygget kamera kan nu lave tv (citat: Andreas Johansen) og en profil på f.eks. Youtube kan nå ud til alle på nettet. Derfor er spørgsmålet, hvordan udvikler brugerne deres adfærd med tiden? Forhåbentligt bliver differentiering kvalitet. Men hvad kvalitet er, tja, det får vi se. Afgørende bliver nok billedkvaliteten, stabilitet i produktet (virker siden hver gang, glider udsendelserne uden afbrydelser, er indholdet ordentligt) (brugerne er illoyale pga. det store udbud og homogenitet), mulighed for medindflydelse/tættere forhold til udbyder og bruger og er mediet fleksibelt (on demand, mulighed for at bruge almindeligt tv, download, etc).

Interaktivitet er en anden tendens. Se f.eks. hvordan brugerne kommenterer på Youtube-klip og ikke mindst blogindlæg. Brugerne vil være med, og de vil sige deres mening! Men der er en fare ved det. Populisme og frie markedskræfter kan koste i bredden. For hvordan skal alt dette finansieres? Reklamer. Ganske enkelt. Det er dem som holder møllen i gang. Og naturligvis havner pengene der, hvor der er flest seere (og der hvor produkterne får den bedst mulige eksponering). Den polarisering kan koste i bredden. Hvad der dog kan tale for en mulighed for bredde og nicheproduktion er skalarfordelene. Gennem generiske strategier (Michael Porter) vil den typiske udvikling være, at de store producenter vil samle sig i typisk tre mastodonter (se f.eks. søgemaskinemarkedet med, Google, Yahoo og Microsoft). Det efterlader plads til mindre aktører på markedet, hvor der er mulighed for fokus på mindre emner (f.eks. opera, videnskab eller filosofi). Og netop fordi adgangsbarrieren for web-tv er så lav, kan det skabe muligheden for en enorm bredde i medieudbudet.

Spørgsmålet er så bare, om der findes sponsorer, som er interesseret i at ramme den enkelte målgruppe, eller om licensmidler fortsat skal stabilisere udbuddet. Brugerbetaling er også en mulighed, men det vil nok kræve karteldannelse for at blive enig om det. For der er incitament til at være først med programmerne, da det vil lokke flere seere til => flere sponsorer => finansiering af programmerne.
Iøvrigt er det interessant, at det er svært at få reklamer til at virke på nettet (Kirstine Vinderskov). Dog så jeg et interessant bud på denne webside. Hér kan man bogstaveligt talt klikke på reklamen, og på den måde komme direkte til produktet (minder mig om Charlie & Chokoladefabrikken, hvor Willy Wonka har udviklet muligheden for at sende chokolade til fjernsynsapparatet).

Et andet spørgsmål vil også være hvordan man skaber seersucceser. X-factor, Grand Prix, Forbrydelsen, hvordan får man fat i hele Danmark når distributionen ikke er lineær? Her bliver traditioner og markedsføring afgørende. Traditioner i form af, at f.eks. X-factor jo bare er noget man følger med i, og noget man diskuterer på arbejdspladsen, og traditioner i form af de klassiske udbydere som f.eks. DR og TV2 (de har en fordeel ved at være etableret, og kan derfor lettere få 30+-segmentet i tale). Markedsføringen vil til gengæld være den bedste måde at vinde seerne over til sig. Det handler om at få så mange med, at de trækker de sidste ind foran skærmen. Her følger naturligvis marketing management for at hverve de rigtige til at få flokken med. Planlægningen af programflow og direkte interaktivitet med programmet er også et sats, der skal samle brugerne – også selvom det kan koste på on demand-brugerne. (spørgsmålet er så her om hvad for en sum af brugere der er højest).

Fortælleformen i web-tv vil typisk være mere nærværende, direkte henvendt til brugeren og med en skarpere profil. For holdninger skaber debat, og debat er sagen, når brugerne skal engageres. Se f.eks. Comons erfaringer med Nokia vs. Sony Ericsson, hvor deres valg af side skabte stor debat på bloggen. Netop engageren af brugerne skaber loyalitet. Noget, som ellers vil være en udfordring. For når brugerne deltager, investerer de en smule af sig selv, og vil have noget igen i form af feedback og fællesskab.

Men teknikken er på nuværende tidspunkt ikke helt med. Den største distributør er fortsat Youtube, der ikke kan prale af den bedste billedkvalitet. Dog er upcoming systemer som Joost, Veoh, etc. så langt, at der rent faktisk er en kvalitet, der er ganske acceptabel. Også en hjemmeside som South Park Studios kan prale af et lækkert billede og stabil streaming. Når der er fundet en markedsleder af web-tv som f.eks. Joost, vil flere benytte sig af det, og dermed vil kvaliteten overordnet set blive højere. Også forbedringen af bredbåndshastigheden hos brugerne hjælper på mulighederne for en højere kvalitet.
Netop kvaliteten er afgørende for hvordan billedsproget skal være. Nærbilleder er vejen frem for at få noget ordentligt ud til brugerne. Jo mindre billedet er, desto sværere er det at se i detaljer (især når opløsningen er håbløs som f.eks. på Youtube).

Men tonen skal åbenbart være let for at fange, og medmindre man har fat i kernemålgruppen, så skal programmerne være korte. Illoyaliteten hos brugerne gør dem utålmodige, og den enorme fleksibilitet i form af at zappe videre sætter store krav til tilrettelæggerne og producenterne. Igen må tricket være at engagere brugerne for at skabe loyalitet (som beskrevet tidligere). Det skal være let at være med. Brugerlogin skal ikke være en nødvendighed, men en mulighed for at deltage i højere grad – oprettelse af profiler må være det mest irriterende i verden!

Fleksibilitet, tekniske forbedringer og brugerinvolvering er fremtiden for en succesfuld web-tv-station.

Vi har alle været der, men hér er løsningen:

De to følgende personaer er beskrevet af gruppe 8:

Jeanett Behrndtz, 16, 9. klasse på Varde Kommune Skole

EN SOCIAL SEEKER

KARAKTERISTIKA FOR ´SOCIAL SEEKERS´
Primært yngre kvinder
Internet og mobil bruges aktivt til at holde kontakt med netværket – de er på dagligt
Adfærd: de opretter profiler, sender film videre, chatter og mailer
—–

Medieadgang:
Jeanett har eget TV på værelset, nyere mobil, egen bærbar, trådløst net og anlæg/radio.

TV:
Tv-sening dyrkes efter skole – ca. en time og om aftenen i flere timer.

Underholdningsprogrammer er det foretrukkende

Tv-serier eks. One Tree Hill bliver der også brugt tid på dagligt.

Nyheder ses primært på tv2 og opsøges ikke ellers.

Generelt er Jeanett meget selektiv, undgår reklamer og zapper gerne mellem programmer.

Det eneste blad Jeanett læser er Cosmopolitan, hvilket hun køber månedligt i løssalg

Nettet:
Jeanett bruger Google som sin foretrukkende søgemaskine både som søgemaskine i forbindelse med research til skoearbejde, men også privat.
Derudover bruger hun YouTube. Hun videresender, uploader eller kommenterer ikke på YouTube-klip, men sætter stor pris på at se dem. MSN Messenger bruges flere gange ugentligt til at chatte med venner.

Hun har en profil på Arto, som hun tjekker et par gange om måneden. Profilen bruges som adgang til debatfora og vedligeholdelse af sociale kontakter.
Jeanett har en mailadresse, som hun tjekker 3-4 gange om ugen – e-mail til/fra venner og familie

Mobilen:
Mobilen er primært et skriveredskab som, holder hende ajour med venner og bekendtes færden. Abbonnementet er med fordel egnet til kunder med et højt sms´forbrug og i mindre grad til folk der ringer meget.
Funktioner på mobilen som kamera og videooptagelser bruger hun jævnligt, men videresender sjældent

Atypiske træk for Jeanett som en Social Seeker:
Jeanett har ingen mp3-afspiller, og bruger meget lidt tid på musik.

— — — — — — — — — — —

Interview med mediebrugere

Alder og beskæftigelse
Helena Kofoed, 51 år gammel, folkeskolelærer i Rønne. Bor sammen med sin mand.

EN PRACTICAL SPECTATOR –snart Social Seeker

KARAKTERISTIKA FOR ’PRACTICAL SPECTATORS’
Bruger både internet og mobil, men er ikke storforbrugere
7 ud af 10 har aldrig set et Youtube klip
Både mænd og kvinder
Midaldrende og opefter
Adfærd: Tilskuere fremfor producenter

MEDIEADGANG:
Helena Har to computere derhjemme, hvor den ene er hendes egen bærbare. To Tv-apparater. Kanalgrundpakke (dvs. DR!, DR2, TV2, svensk tv). To aviser (Bornholms Tidende og Berlingske Tidende i weekenden). Mobiltelefon uden kamera.

RADIO/TV:
Om morgenen inden arbejde, hører hun  P4 Bornholm både derhjemme og på vej til arbejde.
Ser dagligt tv fra 18-20. Primært nyheder på TV2 pga. regionalnyhederne (Ser både kl. 18 og 19). Derudover når der kommer noget, hun gerne vil se.
Læser tv-guiden i avisen.
Programmer som Vild Med Dans, DR’s dramaserier Anna Pihl, Kongemordet, Hammerslag og Liebhaverne. Ellers følger hun med i hvad der er relevant for sit arbejde.
Har mange dvd’er med både film, men også store shows og koncerter.

AVISER & BLADE:
Bornholms Tidende læses dagligt samt Berlingske Tidende i weekenden. Læser om opsætninger i operaen, tøj, mode, bolig.
Køber desuden jævnligt Femina og alt for damerne.

INTERNET:
Et års tid på nettet. Har netop været på et kursus. Synes det er super spændende men sluger tid.
Bruger videotjenester som Youtube, men også DR’s Bonanza og DR Update (Har dr.dk som sin startside). Surfer dog ikke rundt, men søger efter noget specifikt.
Søger meget arbejdsrelateret på nettet.
Arbejder meget i Skolekom, som er de danske folkeskolers intranet.

EMAIL & CHAT:
Har to emailadresser (privat og arbejde)
Skriver med både familie, venner og arbejde
Kan ikke finde ud af at vedhæfte billeder eller sende små animationer, men vil så gerne!
Abonnerer ikke på nyhedsbreve, da der kommer for mange.
Bruger Skype (interviewet foregik via Skype – dog uden video).

FORBRUG:
Køber både tøj flybilletter og musik på nettet (dog kun cd’er, ikke mp3-filer)
Har også benyttet lejebolig.dk.
Læser både tilbudsaviserne, der kommer med posten, men også annoncerne i avisen. Bruger ikke nettet til at søge tilbud fra den normale detailhandel.

MOBIL:
Ringer og sms’er, men kan ikke sende mms, da hendes mobil er uden kamera.

Tænk sig hvad blogging kan gøre for enhver puritaner:

Jeg henviser naturligivs til det mytiske afsnit af Seinfeld, The Contest:

Så er der friske fifs til dristige dancemoves og fine forårsfornemmelser:

Juvelen tilføjer 80′er synth til springtime for Hilda. Klik hér for at høre nummeret.

Cansei de Ser Sexy (CSS) er ikke alt for trætte af at være sexet, ihvertfald ikke når man hører deres nye single, Rat Is Dead (Rage). Hent den gratis hér (bare rolig, registreringen er spamfri).

Og så lidt dansksproget ordfifleri i fineste klasse. Hej Matematik er sgu sagen til forårsfrækhedens skæve smil. Du og Jeg er duoens seneste single, og damn, det er fisty. Se videoen hér.

Så du også Steves fantastiske løbetop i fredagens afsnit af Beverly? Den var amazing! Hvis du har et billede af Steve iført toppen, er der præmie.

Hér er gruppe 8’s præsentation af Veoh.

Dette er et slide fra gruppe 8’s præsentation af Zulu Comedy Fight Club som et 360 gradersprodukt.

Dette er et slide fra gruppe 8’s præsentation af Det Elektriske Barometer som et 360 gradersprodukt.